torsdag den 12. september 2013

Den smukkkeste rose

Jeg vil lade billederne tale for sig selv.. Denne rose har taget mig med storm!
Hvad mener i?


DEN ENGELSKE ROSE 'MUNSTEAD WOOD'
 


 


 
 
 
Venlige hilsner
Flores Elvira
***
 
 
 

onsdag den 11. september 2013

Djævelsk dejlig

Jeg har i år været rigtig glad for denne staude, Succisa pratensis, eller  Djævelsbid. Jeg forelskede mig i den, da jeg sidste år læste Signes blog, hvor hun skrev om en buket hun havde fået foræret af Krea-krampen. Jeg måtte straks skrive til Lone / Krea-krampen og selv om hun ikke havde meget, så gravede hun en klump op og sendte den med posten. Det var meget generøst og jeg er rigtig taknemmelig! Så tusinde tak for det!
 
Djævelsbid er vildtvoksende nogle steder i Danmark, og trives på enge eller mager jord. 
Og nu findes den altså også i min have.. Den er god til at tiltrække sommerfugle og andre nyttedyr. En dejlig staude i sensommerhaven!
 
 

 
Djævelsbid er også en gammel lægeplante, som har været brugt i rigtig mange år.
 
 
Venlig hilsen
Flores Elvira
***
 
 
 

tirsdag den 27. august 2013

En skøn rose - men hvilken rose?

Jeg vil gerne vise jer denne smukke rose. Det er første år jeg har den i haven, og den har måske haft en lidt svær begyndelse, men men hun har alligevel givet lidt blomster.
Nu kommer det store spørgsmål, for rosen er plantet i bed sammen med et par andre nye roser. Og jeg kan nu ikke hitte ud af hvad er hvad. En del af roserne kan jeg udelukke, da jeg nemt kan genkende dem,  men jeg er tvivl om denne - måske i kan hjælpe?
 
 
Er denne rose en  Abraham Darby eller William Morris?
 
 





Smuk og vidunderlig er den uanset titel!
Men kom med jeres bud, så ville jeg blive glad :)


Venlig hilsen
Flores Elvira
***






fredag den 23. august 2013

Lækkerier fra haven

Ja, som bekendt er det her jo en haveblog, og ikke en madblog, men synes nu alligevel at disse glas havde sin berettigelse, eftersom de er fyldt til randen med grønt fra haven. Min fridag er nemlig blevet brugt i køkkenet på at sylte chilier, lave ovnbagte tomater, sød syltning, lave chilisalt og tomatsovs.
 
Det er skønt at bruge det man har i haven og det er endnu mere skønt, at man også kan gemme det på glas! Smagen er sommer er nu indkapslet og der kan nu smovses de næste måneder. 
  
 
 
 

 
Hvordan indkapsler du sommeren?
 
 
 
Venlige hilsner
Flores Elvira
***
 
 
 



torsdag den 15. august 2013

Rosa sensommer

I august begynder nogle af de sene stauder at brillere. Her har jeg valgt at vise jer tre forskellige, men velkendte vækster, som blomstre netop nu. Alle tre skønne blomster, som er gode at have med i staudebedet, således at man også sikre en overdådig blomstring på denne tid af året.
 
Først den smukke randblomstrende Hortensia, som navnet hentyder kun blomstrer rundt i randen af blomsten. Dernæst Høstanemonen, som står længe ind i efteråret. Og til sidst Solhatten som virkelig har fået sin renæssance. Den fås i et utal af nye og spændende varianter, den ene mere skøn end den anden. 
 
 
 
 

Husk at trykke på billederne for at se dem i stor størrelse.
 
 
 
Venlig hilsen
Flores Elvira
***
 
 
 
 
 



tirsdag den 13. august 2013

Smagfulde og hjemmedyrkede tomater

Mmm.. Drivhuset er fyldt med lækre saftige tomater. Det er den rene luksus at plukke og spise sine egne tomater. For det første smager de bare bedre end dem man køber og for det andet giver det bare så god mening selv at dyrke dem, og generelt dyrke køkkenhaven i det hele taget. 
 
 
Her den røde cocktail tomat 'Picolino' og 'Toftegaards sortstribede' er bare så smuk, skallen er lidt hård, er den er derfor super til grillen mm.
 

 
 Drivhuset




Venlige hilsner
Flores Elvira
***
 
 
 

mandag den 12. august 2013

Tilbage efter ferien

Så er vi kommet på den anden side af sommerferien, og det er ved at være tid til at blogge lidt igen.
Haven har som bekendt ikke fået megen vand i sommerugerne, og jeg har ikke været meget hjemme. Men nu skal haven vækkes til live igen, så den også kan nydes i sensommeren og i det tidlige efterår.
 
Det skal vandes, nurses, udskiftes sommerblomster i krukker og klippes ned, og ukrudt skal selvfølgelig også have en kamp.
 
Men selvom haven har været en smule forsømt, så er der masser af ting som stråler og som man kan glæde sig over. Roserne gør nu klar til remonteringen, efter en pause med blomstringen.
 

En skøn engelsk 'Queen of Sweeden',
som er ret god til at gentage blomstringen hele sommeren

 
 
En anden engelsk rose 'Eglantyne' - Ultra romantisk ikke?
 

 
 
Venlig hilsen
Flores Elvira
***
 
 
 
 
 
 
 
 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...